Pædagogiske læreplaner 

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med de unges trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske over­vejelser og tilgange, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde. 

Pædagogiske tilgange

Den pædagogiske læreplan tilknyttet Team TL tager udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag og tilgang. De pædagogiske grundlag består en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang vi arbejder ud fra.

Vores centrale pædagogiske værktøjer

KRAP

(Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) er en pædagogisk metode, der bygger på en bred vifte af teorier fra bl.a. de kognitive behandlingsformer, den positive psykologi, systemisk og narrativ psykologi, almen udviklingspsykologi, der alle bidrager med viden om beskyttelse og risikofaktorers betydning for et menneskes personlighedsdannelse og hverdagsbehandlinger. Ligeledes bygger KRAP på viden fra organisationspsykologien om, hvad der fremmer trivsel og arbejdsglæde.

KRAP tager udgangspunkt i at alle mennesker dannelsesidealer og værdiforestillinger om, hvordan vi oplever og skaber relationer, trivsel, glæde, kreativitet og motivation. Så vi får en oplevelse af sammenhæng, betydning og mening. KRAP er en konkret metode til at blive bevidst om betydningen af, at gøre det man siger, man vil gøre og følge op på, om det gik godt på en anerkende måde. Altså at skabe en forandring der gør en forskel. KRAP er udbredt inden for den pædagogiske verden. Kognitiv: vil sige, at vores individuelle måde at fortolke og vurdere en situation på afhænger af, hvilke tanker, følelser og sanser der aktiveres. Dette motiverer så vores handlinger. Ofte har to mennesker vidt forskellige opfattelse af den samme her og nu situation afhængig af erfaringer og tidligere oplevelser samt hvilke forventninger, vi har fremadrettet.

Ressource fokuseret: handler om, at alle mennesker indeholder ressourcer. Al adfærd og måder at være sammen med andre mennesker på handler om, at vi dybest set altid gør det bedste, vi kan i en given situation med de mennesker og de udfoldelsesmuligheder, der er til stede. Velvidende at ikke alle strategier er hensigtsmæssige - hverken på kort eller lang sigt, så ses de som værende "det bedste bud".

Anerkendende: betyder, at vi må vise interesse for at kende noget til det andet menneske. Vi kan således møde vedkommende og validere personen netop der, hvor vedkommende er i sit liv. Anerkendelsen af sig selv er fundament for, at vi kan indgå i anerkendende relationer til andre. At blive mødt med anerkendelse er forudsætningen for dannelsen af et sundt selvværd, interesse for andre mennesker og tillid til, at man selv og andre er betydningsfulde.

(KRAP-metoden er udviklet af autoriseret psykolog Lene Metner og er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefokuserede menneske- og behandlingssyn.)

Zone for nærmeste udvikling

Inderste cirkel, er elevens aktuelle udviklingsniveau – det føles trygt. Midterste cirkel, er nærmeste udviklingszone (NUZ, som nogle kalder den). Yderste cirkel, er uden for elevens nuværende niveau. Det føles utrygt og overvældende. 

Udviklings kompasset

Alle punkter markeres med et tal i hver kategori, der på en skala fra 1-10 angiver, hvor du synes du befinder dig for nuværende.

O der er den dårligste rating er i midten af kompasset og 10 der er den bedste rating er i spidsen af hver pil.

Low arousal

Dette er en metode, der håndterer problemskabende adfærd på en ikke konfronterende måde. Metoden praktiseres ud fra grundlæggende værdier om at yde støtte og omsorg på en ikke konfronterende måde. Personalet ønsker med denne metode at forhindre at de unge bliver udsat for mere stimuli, end de kan rumme og håndterer og dermed mindske reaktioner som uro, forvirring etc. Metoden giver de unge en oplevelse af at blive hørt, set, forstået og mødt i situationer, som kan være svære at takle.

Personalet praktiserer Low arousal, når de unge oplever;

- At de stillede krav matcher deres ressourcer og færdigheder

- At de føler sig anerkendt og set

- At blive mødt med en positiv afledning af uhensigtsmæssig adfærd

- At personalet er ved deres side og kan støtte ved de unges mangler

- At det meste af det, som sker gennem en dag, er planlagt, forudsigeligt og velkendt

- At kunne gøre sig forstået og føle sig forstået

(Low Arousal er en faglig tilgang, som blev udviklet i 1980'erne og 1990'erne af den engelske psykolog Andrew A. McDonnell)

Psykoedukation

Er defineret som systematisk og struktureret samtale om de unges psykiske forhold og behandling, herunder forhold relateret til deres psykiske og fysiske lidelser og komorbide lidelser. Formålet er at samtalerne skal øge de unges muligheder for at skabe et selvstændigt og meningsfyldt liv. Målet med psykoedukation er, at de unge opnår en større viden om egne problematikker og derved får bedre mulighed for at mestrer nye handlingsstrategier.

Mere specifikt er formålet at:

- Styrke og understøtte borgerens evne til at mestre hverdagen

- Forbedre oplevelsen af livskvalitet

- Øge muligheden for tidligt at opdage tegn på tilbagefald.

Psykoedukation kan ikke stå alene, på Svalegården følges der altid op med pædagogisk understøttede samtaler.

Det Pædagogisk læringsmiljø

Vi har fokus på at skabe et pædagogisk læringsmiljø hvor der tages højde for at involvere de unge, så deres generelle trivsel, udvikling og dannelse fremmes. Eleverne på Svalegården kommer med forskellige forudsætninger for læring og derfor arbejdes der ikke ud fra en specifik læreplan, men i stedet tilrettelægges der individuelle forløb med afsæt i elevernes interesser, motivation, uddannelsesniveau etc.

Relation mellem elev, pædagog og andet uddannet personale

Vi ser samarbejdet og relationen med de unge som det grundlæggende fundament for den øvrige indsats og læring. Etablering af en god relation baserer sig på meningsgivende kommunikation, som altid tager udgangspunkt i indhold, der er interessant, vedkommende og motiverende for de unge. Det er personalets opgave at skabe de bedst mulige vilkår for udvikling af en god relation, hvilket sker ved at tage udgangspunkt i de unges perspektiv og dermed de unges individuelle forudsætninger og ressourcer. Målet er at de unge altid bliver mødt med respekt og ligeværd sådan at de føler sig set, hørt og forstået. Ny læring forudsætter trivsel og tryghed, hvorfor etablering og vedligehold af en god relation altid bør tage udgangspunkt i positivt samvær. Relationen er ligeværdig, men rollerne er forskellige. Personalet er altid faglige bevidst og reflektere omkring, hvilket fokus der skal være i samarbejde, herunder aktuelle mål og delmål.

Motivation

Vi tror på, at motivation i samspil med tryghed og trivsel, er afgørende for udvikling og ny læring, vi arbejder dermed altid ud fra den enkeltes motivation og særlige interesser. Vi anerkender, at den uhensigtsmæssige adfærd, såsom selvskade, spiseforstyrrelser, isolation mm. Har et formål for den enkelte og derved arbejder vi ud fra en viden om at der bag denne, objektivt set, uhensigtsmæssige adfærd, er en motivation. Vi forholder os derfor undersøgende og nysgerrige på den bagvedliggende motivation og søger i samarbejde med de unge at udvikle nye og mere hensigtsmæssige strategier.   

Forældresamarbejde

Forældresamarbejdet har høj prioritet, og forældre bliver inddraget i det omfang, de unge (18+) tillader og ønsker det. Samarbejdet hviler, præcis som samarbejdet med de unge gør, på respekt, anerkendelse, gennemsigtighed og en høj grad af faglighed. Vi ser forældre og pårørende som en ressource, også når de er uenige i vores indsats og pædagogik. 

Vores indsats har en faglighed, der kan bære, at forældre og de pårørende er nysgerrige og undrer sig, ligesom vores tilgang altid er åben for input.

Vi ser forældresammenarbejdet som en afgørende del, for at skabe trivsel og læring. Det gode samarbejde skaber sammenhæng i elevernes liv på tværs af hjem og skoletilbud. Vi oplever at det øger det pædagogiske personales og forældrenes indsigt i de unges liv.

Samarbejdet er med til skabe indsigt i de unges ressourcer da pædagoger og forældre hver især har en unik viden om de unges trivsel, udvikling og læring. For Team TL som skoletilbud handler det om, sammen, at være nysgerrige på, hvad der er vigtigt for de unge, dette er en nysgerrighed som forældre og personale kan tage udgangspunkt i, når der arbejdes på at understøtte de unges trivsel og læring. Derudover handler det også om at tale sammen om de eventuelle udfordringer, som de unge kan have i hjemmet eller i skoletilbuddet. Dog er det vigtigt at understrege, når forældre og personale hos Team TL deler viden, skal eleverne så vidt muligt inddrages, da de unge selv skal lære at tage en aktiv del i deres eget liv. Så samarbejdet med forældrene hos Team TL inddrager som oftest også eleverne.

Både forældre og elever har forskellige og varierende behov og ønsker til samarbejdet, og dette imødekommer vi så vidt muligt.