Team TL udbyder den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.
STU er en uddannelse der retter sig til en bestemt målgruppe: Unge under 25 år, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår, selvom de får specialpædagogisk støtte.
Uddannelsen varer 3 år og tilrettelægges individuelt.
Det er meget bredt, hvad uddannelsen kan indeholde. Vi tager som oftest udgangspunkt i elevens specifikke drømme, for at skabe attraktive mål.
Hvis de unge ikke kan lærer af den undervisning de får, så skulle vi måske undervise på den måde de unge lærer.
Skoletilbud
Vi skræddersyr et skoletilbud til de af vores elever, der ønsker og formår videreuddannelse bl.a. kan man læse HF enkeltfag, mens man er på STU, eller træne kompetencerne til efterfølgende, at blive optaget på den 3-årige HF.
Ligger kompetencerne ikke i bøger, så finder vi ud af hvilken vej vi skal gå og igen finder vi en individuel løsning på elevens ønsker om udvikling.
Implicit i alle skoletilbud er samfundsfag og ADL, så vi sikrer at eleven er godt rustet til et voksenliv.
Praktiske fag og virksomhedspraktik
Vi tilbyder sideløbende med almene skolefag, forskellige praktiske fag som håndværk, have, køkkenfag og dyrepasning.
Praktik aflægges i nærliggende virksomheder.
Heste
På Team TL´´s hestelinje er det muligt at tage forskellige kurser som bl.a. medicinhåndterings kursus, DRF´s Ryttermærker og andre kurser der relaterer sig til pasning, fodring og ridning. Se Trust Life HorseTeam i menuen.
Fritidsliv
Vi støtter op om elevernes fritidsinteresser, nogen af dem kan udøves i mindre grad, som en del af skolens fag.
Og vi bruger de kompetencer den enkelte brænder for, til at skabe ny udvikling, ved at overføre praktik til teori i skoleundervisningen.
Det sociale liv
Vi vægter de sociale kompetencer højt, fordi de danner en base for de fremtidige relationer i livet. Og vi taler om de uskrevne regler for god social adfærd.
Et par gange om året har vi ture ud af huset sammen.